En tyv stjæler scenen!

- Teatertyven er et livligt, legende & levende teater

for børn og deres voksne.

FORESTILLINGER

Forestil jer tre forestillinger

Teatertyven har en MASTERPLAN!

Vi vil skabe tre kommende forestillinger som alle har animation som element - fra ide til færdig produkt. Vores undersøgelse indenfor animationen begynder i det små og skal langsomt udvikles til en fuld integration af animationens super-powers i et scenisk rum.

Vi glæder os til at byde jer velkommen på rejsen.

Udvikling af Scenekunstnerisk Animation

Bag tæppet arbejder vi hårdt på at udvikle  alle animationens super-powers i et scenisk rum. I et legende og levende laboratorie søger og undersøger vi nye arbejdsmetoder og arbejds-processer for at finde animationens plads på scenen og skuespillets plads i animationen.

Under udvikling:

Ordtyven

Freja flytter i nyt hus og i ny skole. Men under hendes seng bor en trold, ordtyven, der stjæler hendes ord ét efter ét.

Men så møder Freja en dreng der forstår hende uden ord - han kan tegne.

En interaktiv forestilling om frygt. Hvor børnene bliver stykkets helte og får indflydelse på fortællingen.

Forestilling 2:

Pop-op bogen

Der var en gang ...

Et stykke om fortælleglæde og fantasi. Om den eventyrlige verden som bøger åbner for os. Hvor ord og billeder skaber magi. Hvor animation og fortælling smelter sammen og bogstavligt springer ud af siderne.


Scenografi: pop-op bog.

Forestilling 3:

Kulturarv

Et stykke om det vi bærer med os, og det vi efterlader bag os. En Steam-Punk forestilling med en ombygget bil/hus/ maskine. Maskinen optager børnenes historier og bringer dem med videre, og efterlader noget tilbage.



Tegninger: Andreas Husballe

OM OS

Teatertyvens mission er at skabe ravage og stor original scenekunst

Teatertyven blev stiftet i 2015 af dramatiker Michael Bonde og har to produktioner bag sig. Med en nylagt fremtidig strategi for 2024 og frem er Teatertyvens nye mission:

at stjæle scenen!

Vi skaber forestillinger med scenekunstnerisk animation. Hvor animation og det levende skuespil smelter sammen og bliver ligeværdige på scenen. Vi har fundet vores helt eget unikke ståsted i teaterbranchen - i animationsteateret.

Men animation er kun ét element.

Vores fokus er at skabe nærværende, eventyrlige og magiske forestillinger for børn og deres voksne - med noget på hjerte. Med rum til fordybelse, forundring og indlevelse. 

Strategi

Scenekunstnerisk Animation

Partnerskab

Animated Learning Lab

Hvorfor animation?

Magi & fortællekunst

Animation kommer af det latinske ord animare som betyder at "give liv eller ånd til noget" – vi ønsker at give liv og ånd til scenekunsten.

Animation i teateret er ikke nyt. Der eksperimenteres med animation rundt om i landet (og verden), men vi har endnu ikke set et teater, som har animation som medskabende samarbejdspartner fra ide til færdig produkt - og som en del af en progression og udvikling. Vi ønsker som teater målrettet at arbejde med at integrere tegneserieanimation i det levende scenerum.

Animation

Det mekaniske 

& det levende

Animation er mekanik og teknik der er fastlagt.

Skuespil er nu og her og foranderligt.

At få disse to kunstarter til at smelte sammen er en udfordring som Teatertyven og Animated Learning Lab med glæde tager op. Begge kunstarter indeholder legen og nysgerrigheden efter at "fortælle den gode historie". Vi ønsker at overbevise publikum om at den opdigtede verden vi skaber er ikke kun virkelig - men også nærværende og ægte.

Teatertyven og vores partner Animated Learning Lab tror på, at vi kan blive meget klogere på animationens og teaterets sammenspil - og at der findes utallige uafprøvede muligheder.

Vi glæder os til at dele denne rejse med jer.

Tidligere forestillinger

Tyvens rejse indtil nu

Se billeder fra vores tidligere produktioner herunder. Fra dengang vi var ved at finde vores helt eget ståsted i det danske scenekunst miljø. Nu har vi fundet pladsen og glæder os til at dele mange kommende forstillinger med jer.

Nordiske Vuggeviser

              - Rejsen mod Nordstjernen

Årstal: 2018

Instruktør: Anni Bjørn

Skuespiller: Árni Pétur Gudjónsson

Dramatiker: Michael Bonde

Vuggeviser: Tina Dickow, Helgi Jonsson, Nivi Nielsen & Hans Andrias - samt KATA

Samarbejdspartner: Viborg Animation Workshop

Støttet af: Nordisk Kulturfond mm.

Foto: Franseska Anette Mortensen

Foto: Franseska Anette Mortensen

PapirFabrikken

- Hvorfor papir er en alvorlig sag

Årstal: 2015

Instruktør: Hanne Trap Friis

Skuespillere: Steffen Nielsen, Anne Voigt & Rasmus Reiersen

Lys & Scenografi: Morten Ladefoged

Dramatiker: Michael Bonde

Kontor

Et turneteater uden scene

Teatertyven har kontor på Brobjergskolen i Aarhus Midtby.

Valdemarsgade 1G 2sal

8000 Aarhus C

Mail: teatertyven@gmail.com

tlf. nr.: 26 80 79 54

CVR: 35615393

Følg os på:

KONTAKT OS

Hvis du ønsker at vide mere

Skriv her hvis du ønsker at komme i kontakt med os om stort eller småt.

Vi bestræber os på at svarer så hurtigt som muligt.